Det HAR været en del af mit liv...

Jeg var såå bange!

Angstlidelse har været en del af mit liv, lige siden børnehaven og til omkring syvende klasse, hvor jeg lærte at overvinde det hele!

Angst er ikke noget, man sådan kan se udenpå. Indeni føles alting farligt...

Jeg har læst og hørt noget om, at angst ligger i generne, når man bliver født og vil bryde ud på et tidspunkt. 

Første gang man kunne mærke det på mig, var i børnehaven. Jeg ville ikke med på lejrtur, det var farligt, at sove andre steder, uden min mor og jeg ville slet ikke lave 'ader' i min ble, fordi jeg ikke ville skiftes af andre, end min mor. Da jeg gik i børnehave, som 2 årig, brændte jeg mig på the og var på sygehus i halvanden måned. I dag har jeg angst for sygehuse..

Jeg ville ikke i børnehave klasse, for det var et nyt sted og nu havde jeg lige gjort mig vant til at være i børnehaven.. Jeg ville IKKE give slip på min mor, jeg skreg og jeg skreg, min lærer måtte holde mig og mens jeg skreg, måtte mor gå ud af døren og efterlade mig, fuldstændig ude af mig selv, hver evig eneste fucking morgen.. Det var endnu mere galt, hvis min veninde Trine ikke var der, så ville jeg SLET IKKE overhovedet være på skolen... angsten for at være alene, var meget meget stor..

Længere henne i 1. klasse, lærte jeg mig selv, selv at cykle i skole uden min mor. 

I 2. klasse, brød angsten ud igen..Mor, mor, mor bliv ved mig. Den bryder ud, fra den ene dag til den anden, lige pludselige, så slår det en..'Fuck jeg er bange!' Jeg fik bare lige pludselig ondt i maven og spurgte om jeg måtte have lov, at tage hjem, det gjorde jeg så og mavepinen gik væk, når jeg kom hjem til mor.. Næste dag, hov. Så kom den sq igen.. men den gik jo ikke i længden, måtte ikke blive ved med, at tage hjem, der var jo noget galt med mig? Lærerne tvang mig til, at blive i skole og mens de andre læste i vores bøger, sad jeg og flæbede, havde koldsved og følelse af, at alle mine indvolle ville komme op, hvornår det skulle være.. Men det skete aldrig, det kan man bare ikke se, når man har følelsen af pisse pisse meget angst!

Lærerne kunne godt se, at jeg ikke lærte en skid, når jeg havde det så dårligt.. Jeg fik min mor med i skole, hallelujah, jeg blev mega populær af det, eller ik? Langsomt forsvandt angsten igen og jeg gik almindelig i skole, men pludselig vupti en dag i 4. klasse, startede hele det shit forfra.. Bare meget meget værre! Oveni alt det andet, blev jeg mobbet så meget, at jeg fik det dårligt over det, tror i selv det har været pisse let? NEJ! Jeg blev smidt til psykolog en gang eller to om ugen. Jeg hadede hende, helt ned i helvede, for hun fortalt mig alt det shit der var i vejen med mig! 

I 6. klasse, var mobningen der stadigvæk, efter 3 år havde den brudt alt hvad der hedder selvtillid ned i mig.. Selvmordstankerne kom op i mig.. 

I 8. klasse, fik jeg en trampolin og opdagede, at hvis jeg hoppede nok på den, så kan jeg faktisk blive pisse tynd, fordi det er rigtig hårdt, at lave springgymnastik! Jeg begyndte at spise mindre og ville ikke vise folk, når jeg spiste, det gjorde jeg kun alene og hjemme. Hørte folk på skolen begynde at sige, 'hold da op Thea, du er godt nok blevet tynd', jeg tænkte 'Yes, nu siger de ikke jeg er tyk mere', jeg blev ved på samme måde.. 

Det var heldigvis ikke mere, end et halvt år, jeg blev skør i hovedet og troede det var godt, at lade være med at spise. Det gik over, fordi jeg fandt min rigtig dejlige veninde Julia, der viste mig, at jeg faktisk var en sød pige og at der var veninder der passede til mig, tak skat♥ Vi har også på skiferie og 8. klasses tur med skolen, der vandt jeg over min angst, for at sove andre steder, det kan jeg godt i dag!

Jeg har altid haft en angst, for at miste! Heldigvis ikke slemt mere. Da min mor var gravid med mig, var hun ved at dø. Fostervandet var kommet op i lungerne, da hun lagde sig ned og kunne så ikke få luft, hvis far ikke var kommet ind af døren der, ville hun have været død, den dag i dag og det ville jeg også have været.. Da jeg blev født, var noget af fostervandet kommet i mine lunger og jeg kunne pludselig ikke få luft, fik et hosteanfald, men overlevede da.. Udover det, har hun mistet 6 andre børn, som har præget mig til at tro, at man mister rigtig nemt..min storebror Jonas, blev 5 timer, jeg savner dig, her på jorden♥ og min mormor, min elskede mormor! Savner jer..

Der har været mange mange flere småting! angsten er væk i dag, næsten da (: