I Århus husker jeg mit idol
Jeg kan huske, at man skulle gætte, hvem der havde haft hendes jakke på, som hun har på i sin musikvideo ”Bow (For the bad girls)” og man fik nogle ledetråde for hver time og jeg gættede bare på alle det kunne være. Næste dag, da jeg lige var noget hjem fra skole, skrev hun en kommentar om at vinderne var fundet og der stod mit navn, og jeg råbte bare ”Det er løgn!” Jeg løb rundt i hele stuen og dengang havde vi ikke særlig mange ting der inde, fordi vi skulle have nye møbler. Jeg lå mig på gulvet også kom hunden og ville lege. Jeg var lige ved at kvæle ham, da jeg krammede ham, så glad var jeg! Jeg ringede til mor og sagde, ”jeg tror lige jeg har vundet to billetter, til Anna David koncert, wee” og hun sagde tillykke og spurgte hvor, også lå hun på og jeg skrev ”yeeeeeeeeeeeeeah”! Jeg synes det var så vildt, at jeg skulle møde det idol, jeg ser så meget op til! Jeg skrev til hende at jeg glædede mig helt vildt.
DER VAR EN UGE TIL og jeg glædede mig stadig for vildt, jeg tænkte ikke på andet og snakkede ikke om andet. Jeg brugte flere dage på at finde tøj og bestemme mig. Jeg forestillede mig at man skulle ud bagved eller noget lignende, hvor hun så kom hen til alle sammen og fik taget billede og fik autograf og at jeg ville være ved at brække mig af nervøsitet. Man skulle have en med, der er over 18 år og begge mine kusiner sagde nej og jeg havde ikke specielt lyst til at slæbe min mor med. Det blev til at mor og far skulle med også min veninde Randi. Til at starte med, måtte hun ikke, fordi det var i Århus og vi kom sent hjem. Jeg fik mor til at ringe, til hendes mor, fordi Randi sagde, at det måske ville hjælpe og det gjorde det, hun fik lov og vi skrald grinede og råbte og skreg, vi glædede os totalt!
VI NÅEDE TIL ÅRHUS, men vi kom for sent, fordi Randi var på krykker, hun var faldet ned af en trappe om dagen. Kan bare huskede at jeg løb rundt foran hende og råbte, ”Kom nu Randi, hurtigere hurtigere” og grinede og var fuldstændig oppe og køre. Skulle også rende efter far, fordi han gik en anden vej, der var jeg ved at dø! Også kunne vi ikke finde det, så vi var inde på en anden restaurant og spørge hvor det var. Jeg fandt det, fordi jeg kunne se plakaterne, så jeg sagde ”Fuck fuck fuck, hun sidder lige der inde!”. Vi kom der ind og manageren kunne kende mig, og så sad Anna der bare, det var så vildt! Jeg var ikke specielt nervøs, fordi at jeg følte at jeg kender hende, fra Facebook og når hun var rolig, så var jeg også. Der var kø, så Randi og jeg snakkede, mens vi ventede, på at komme hen til hende. Da vi kom hen til hende og hun spurgte hvad vi skulle have. Hun kunne ikke kende mig, men før jeg nåede at sige noget, så havde hendes manager sagt ”Det er Thea!”. Anna sagde ”Ej heeeej, jeg troede du var så lille eller noget?” og viste det med hænderne og grinede. Det jeg blev mest overrasket over, var hende lyse stemme, synes det var helt vildt, men det er ikke noget jeg har noget imod! Jeg fik en krammer af hende og det var bare det jeg havde ventet på, det sidste halve år eller mere! Vi købte cd’en begge to og den var billig lige der, kun 100 kr. også med hendes dyrebare autograf på!
Da køen var væk, gik vi hen og snakkede med hende op til flere gange, fik autografer og fik taget nogle billeder, som faktisk kom på nettet. Vi spurgte om hun var træt af hendes første sang ”Fuck dig” og forskellige ting. Da hun skulle synge, sneg vi os op foran, så vi bedre kunne se hende og hun kunne se os. Hun smilede også til os. Da vi skulle til at hjem, kunne jeg mærke at jeg blev ked af det, fordi jeg ville bare ikke væk fra hende! Jeg havde sådan en følelse af at jeg ville begynde at græde, når vi skulle gå og det sagde jeg til hende, men jeg græd heldigvis ikke! Alle fik en gave, da de gik, der var en Cult, et håndklæde og nogle forskellige ting i den. Vi skulle gå og jeg fik en krammer mere af hende og sagde farvel, vi ses. Hun snakkede også med mor og far, og mor sagde til hende ”Det er godt at du har lavet sådan nogle gode sange, for det er dem jeg skal hjem og høre på døgnet rundt”, det var lidt pinligt, mor!
NÆSTE DAG, var jeg glad og snakkede ikke om andet end dagen før. Efterhånden blev det hele så kedeligt igen og jeg havde heller ikke noget, at glæde mig til længere, hvilket var virkelig træls. Den aften jeg mødte hende, var jeg så glad, gad godt det skete hver aften.
Jeg vil altid huske, den aften, fordi det var virkelig et stort øjeblik, at møde det idol, man har skrevet med og set op til i flere år og samtidig fortalt næsten alt! Nu glæder jeg mig bare til, at vi skal i Aalborg Theater og se hende spille ”Den Lille Havfrue” og håber på at komme til nogle af hendes koncerter, når hun turnere rundt i Danmark, til næste år, med hendes nye musik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar